|
08.10.2004
Ejendomsværdiskat - hus ubeboeligt pga. skimmelsvamp
Landsretten fandt i en dom afsagt 25. juni 2004, at ejeren af et parcelhus, der havde været ubeboeligt i en periode på ca. 9 måneder som følge af en vandskade og et angreb af skimmelsvamp, var forpligtet til at betale ejendomsværdiskat, idet ejeren havde haft "rådighed" over ejendommen. Landsretten henviste til, at det af forarbejderne til ejendomsværdiskatteloven fremgik, at hidtidig praksis, hvorefter der ikke skulle betales lejeværdi af egen bolig, når en ejendom havde været ubeboelig, ikke ville blive videreført ved indførelsen af ejendomsværdiskatteloven. Kommentar: Det er meget muligt, at dommen er korrekt vurderet ud fra formuleringen af forarbejderne til ejendomsværdiskatteloven, men der synes på den anden side ikke at have været nogen konkret anledning til at ændre hidtidig praksis, så der kan med nogen føje stilles spørgsmålstegn ved betimeligheden af ikke at videreføre praksis.
For yderligere oplysninger, kontakt advokat Morten Rüdevald på mr@lr-p.dk.
|
Til oversigten |