Send e-mail
Privatkunder
Erhvervskunder
Ejendomsadministration
Inkassoafdelingen
Advokater
Medarbejdere
Nyhedsbrev
Nyheder
Vi er medlem af brancheforeningen Danske Advokater

Nyheder

18.05.2004

Arbejdsgiver hæfter for A-skat og AM-bidrag

Højesteret har for nylig fastslået, at arbejdsgiveren som udgangspunkt hæfter for en vikars/freelancers A-skat og AM-bidrag, hvis personen efter en konkret vurdering anses for at være lønmodtager. Det gælder uanset parternes aftale og samarbejdsform i øvrigt.

En journalist var tilknyttet et dagblad som vikar og freelancer og fakturerede sine ydelser til dagbladet som selvstændig erhvervsdrivende. Efter journalistens død afkrævede skattemyndighederne dagbladet de manglende indbetalte skattebeløb. Højesteret lagde til grund, at journalisten var lønmodtager. Da dagbladet ikke havde haft en god grund til at anse journalisten som værende selvstændig erhvervsdrivende, var dagbladet ansvarlig for den manglende indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Dommen indebærer, at arbejdsgiveren i tvivlstilfælde bør afklare, om personen er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende for ikke at risikere at skulle betale personens A-skat mv.

 

For yderligere information kontakt advokat Dorte Thyrring på e-mail : dt@lr-p.dk

Til oversigten

web: easynet