|
11.01.2008
Ret til erhvervsmæssig brug af eget navn
Galleriejer Louise Lego benyttede sit familienavn i navnet for sit firma "GALLERI LEGO" samt i markedsføringen af galleriet. Som følge af Louise Legos brug af navnet "Lego" anlagde Lego Holding A/S sag mod hende om krænkelse af det Lego Holding A/S tilhørende varemærke "LEGO", men fik ikke medhold heri af Højesteret. Ifølge Højesteret var Louise Lego berettiget til brug af navnet "Lego" erhvervsmæssigt, så længe dette kunne ske i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Der forelå således ikke en varemærkekrænkelse.
For yderligere oplysninger om denne sag eller om varemærkeret generelt, kan advokat Morten Rüdevald kontaktes på mr@lr-p.dk. |