14.09.2004

Ekstraordinært nyhedsbrev - privatretlige emner

Folketinget har vedtaget en lov med den oplysende titel ”Lov om ændring af lov om ægteskabets indgåelse og opløsning og forskellige andre love.”

Disse ændringer kan måske have en vis interesse for nogle af Deres medarbejdere, og jeg vil derfor oplyse om de væsentligste ændringer:

Fra 1.10.2004 er det ikke længere et krav, at et tidligere fællesbo er endeligt delt, før der indgås nyt ægteskab, når det tidligere ægteskab er opløst ved skilsmisse.

Dette kan jo være praktisk, da det ikke er altid, man har fået underskrevet en formel bodelings-overenskomst i forbindelse med en deling, og man er så fri for at skulle indhente den tidligere ægtefælles underskrift, når nyt ægteskab skal indgås.

Fra 1.1.2005 skal der ikke længere afholdes obligatorisk vilkårsforhandling i Statsamtet forud for bevillingen af separation eller skilsmisse, hvis begge parter meddeler Statsamtet, at de ikke øn-sker vilkårsforhandling foretaget. Statsamtet kan dog, hvis særlige omstændigheder taler for det, indkalde parterne til vilkårsforhandling.

Endelig kan Statsamtet meddele bevilling til skilsmisse på uændrede vilkår efter forudgående separation i de tilfælde, hvor den anden ægtefælle ikke reagerer på Statsamtets henvendelse om, hvorvidt ægtefællen har bemærkninger til skilsmissen.

Der er foretaget en skærpelse af reglerne om, hvornår der kan ske ændringer i et hidtil fungeren-de samvær med børn, idet der for fremtiden skal være væsentlige forandrede forhold, for at Statsamtet kan ændre en samværsresolution.

Man ønsker hermed politisk at tilkendegive, at det i højere grad er forældrenes ansvar at få sam-været til at fungere.

I forbindelse med samværsproblemer har man fortsat muligheden for at bede Statsamtet om at indkalde parterne til konfliktrådgivning hos en psykolog eller en socialrådgiver.

Bidrag til børn:

Hvis parterne ikke selv aftaler størrelsen af bidrag til børn under 18 år i forbindelse med samlivs-ophævelse, kan Statsamtet fastsætte bidragets størrelse ud fra følgende retningslinier for 2004:

 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 børn
>+25% 320.000 340.000 370.000 410.000 460.000
>+50% 340.000 370.000 410.000 460.000 540.000
>+100% 370.000 410.000 460.000 540.000 640.000
>+200% 5-600.000 6-700.000 7-800.000  
>+300% 0,9-1,1 mio 1,1-1,3 mio 1,3-1,5 mio  
     
Et normalbidrag udgør for tiden kr. 884,00 pr. måned, og det er dette beløb, man regulerer med de anførte procentsatser.

Udover bidraget er der et tillæg på p.t. kr. 114,00, som ikke er fradragsberettiget for den bidrags-ydende, og som er skattefrit for barnet.

Der kan pålægges uddannelsesbidrag til børn over 18 år, hvis den bidragspligtiges indtægt over-stiger:

1 barn ca. 280.000 kr.    
2 børn ca. 320.000 kr.     
3 børn ca. 370.000 kr.     
4 børn ca. 430.000 kr.     
5 børn ca. 515.000 kr.    
     
I begge tilfælde er der tale om bruttoindtægt uden fradrag, og uden hensyn til den bidragspligti-ges udgifter.

Det er skattemæssigt en dårlig løsning at betale uddannelsesbidrag, idet den bidragspligtige ikke kan fratrække udgiften, og den unge skal betale skat af bidraget.

Gaver til børn kan fortsat gives afgiftsfrit, når de ikke overstiger kr. 51.500,00 i 2004, så der er grund til i stedet at lave en gaveaftale.

Fælles forældremyndighed/delebørn:

Det er en udbredt misforståelse, at hvis man har fælles forældremyndighed, er det ensbetydende med, at børnene skal være på skift en uge ad gangen hos forældrene.

En sådan ordning kræver altid, at forældrene er enige herom. Amtet fastsætter aldrig samvær mere end 5 dage ud af 14 til den hos hvem barnet ikke har bopæl.

Men som nævnt kan forældrene aftale andet, hvis de mener, at det er godt for børnene.

Ny arvelov?:

I dagspressen kan man jævnligt læse, at en ny arvelov er på vej, at de papirløse vil få arveret efter loven, og at tvangsarveret for børn står for fald.

Jeg vil gerne meget kraftigt pointere:

At en lov er på vej, men at den slags love altid er længe undervejs, og at vi endnu ikke kender indholdet af en ny arvelov.

Der er hverken fremsat lovforslag eller fremlagt en betænkning om, hvad indholdet vil være, så det kan ikke forventes, at der vedtages en ny arvelov i dette årti.

Derfor, hvis man lever i et papirløst forhold, eller hvis man i ægteskabet har børn, som ikke er helsøskende, er der al mulig grund til at få aftalt en tid til drøftelse af netop jeres families juridiske stilling, så I kan få jeres eventuelle ønsker omformet til rettigheder ved for eksempel oprettelse af ægtepagt, testamente eller samejekontrakt.

For yderligere information, kontakt advokat Mette Hyldgaard mh@lr-p.dk eller advokat Jytte Smidstrup js@lr-p.dk